Mindful Hatha Yoga

Har du en travl hverdag med brug for et pusterum til dig selv, hvor du kan slippe tempo og mål for en stund, og tillade dig selv bare at være? Når vi er travle har krop og sind brug for et balanceret modstykke, og her kan yoga være det "rum", hvor du kan lade op og få fornyet energi.

Med småøvelser, forøvelser og klassiske yogastillinger arbejder vi bevidst med at være til stede i det vi gør - med god tid til at mærke efter i både krop og sind. Vi bruger tid på blidt at løsne, udspænde og afspænde kroppen. 

Åndedrættet glider ind som en naturlig del af kroppens bevægelser. Gennem åndedrættet, ro og afspænding stimuleres kroppens beroligende nervesystem, som dermed tillader kroppen at genopbygge energi og øge dit velbehag. 

Der vil være rolige styrkeøvelser for eksempel for ryg og arme, men det vil ikke være styrke, som er i fokus. Åndedræts- og meditationsøvelser, balance samt mindre flows. Alt sammen i rolig guidning, så du kan slippe og fokusere på at være til stede. Vi afslutter hver gang med en dejlig afspænding, hvor kroppen får ro til at optage yogaens gavnlige virkninger. 

Vi tager altid udgangspunkt i kroppen som den er lige nu, og du skal ikke kunne noget bestemt. Blot have lyst til at møde yogaen.

Kom i tøj du kan bevæge dig i. Medbring yogamåtte og et tæppe til at have over dig ved afspændingen. 

Håber at se dig til et dejligt møde på yogamåtten. 

Undervisning: 12 gange á 1 ½ time.
Se priser og hvordan du melder dig på Løve YOGA eller på AOFOdder www.aof-odder.dk 

Se evt. mere på www.facebook.com/loeveyoga