Anette Bukhave

Jeg valgte at uddanne mig til yogalærer blandt andet fordi jeg selv har nogle skavanker. Yoga lindrer og giver overskud i hverdagen.

Hvad hedder du?
Anette Bukhave
 
Hvornår blev du uddannet?
2015 
 
Hvor gammel var du, da du blev uddannet som yogalærer fra Dansk Yoga?
48 år
 
Hvad lavede du, før du blev yogalærer?
Jeg er uddannet håndarbejdslærer og havde tidligere en børnetøjsforretning da mine børn var små. Nu arbejder jeg i et aktivitetshus for mennesker som af enten psykiske eller fysiske årsager står uden for arbejdsmarkedet. Her skal jeg nu også til at undervise i yoga en gang om ugen.
 
Hvorfor valgte du at blive yogalærer og hvorfor Dansk Yoga?
Jeg valgte at uddanne mig til yogalærer blandt andet fordi jeg selv har nogle skavanker. Yoga lindrer og giver overskud i hverdagen. Jeg har tidligere gået til yoga hos Sussie som nu underviser på Dansk Yoga uddannelsen. Derudover har jeg været kanin (prøveelev) hos en Dansk Yoga lærer og kendte de præcise diktater og øvelserne. Jeg kiggede efter andre uddannelser på nettet, men kom frem til, at Dansk Yoga levede op til mit ønske om en grundig uddannelse.
 
Har du valgt at videreuddanne dig efterfølgende?
Jeg er lige nu via mit arbejde i gang med at tage en uddannelse til mindfuldness instruktør.
 
Hvor arbejder du henne nu?
Jeg har slået to hensyntagende hold op i Præstø udover det yogahold jeg har på mit arbejde. De hensyntagende hold har jeg en forkærlighed til og glæder mig til at komme i gang.
 
Kan du leve af at være yogalærer?
Det er ikke et mål for mig at leve af at være yogalærer.
 
Kan du give et godt råd til kommende yogalærer aspiranter?
Giv dig selv lov til at nyde det hele vejen igennem!